Ottos Musikskole
v. Kim Bernt Adelgade 47 – 1. sal,
9500 Hobro
Tlf. 98524212

www.ottos-musikskole.dk   
www.mariagerfjord-musikskole.dk 
kim@ottos-musik.dk
Til forside

2012-01-07
Sangkor ….op til og med 14 år og fra 15 år og opefter.


Gitte Jonsson

Kor

Rasmine Mogensen

Flere har spurgt på kor, og vi prøver nu at ”sende en prøveballon op”. Jeg har lokket vore to sanglærere Rasmine og Gitte til at ta et kor hver.
Rasmine Mogensen vil tirsdag eller onsdag eftermiddag lave et børnekor, hvor alderen bliver op til og med 14 år.
Gitte Jonsson vil onsdag eller torsdag aften lave et kor, hvor alderen er 15 år og opefter – også gerne voksne
Kontakt Ottos Musikskole 98524212, for at ta en snak.
Musikalske hilsner Kim Bernt


2011-11-30

 
 
2011-11-30 ÅBENT HUS i OTTOS MUSIK med optræden af SØREN ANDERSEN
   

2011-11-23

Klik på annonce om musikalske julegaver for stor format


 


2011-11-11

Tirsdag d. 29. nov 15.00 – 20.00 holder vi ÅBENT HUS i OTTOS MUSIK

hvor der i løbet af dagen vil være forskellige musikere og samspilsgrupper der underholder. Kl. 18.00 – 19.00 vil der være optræden af SØREN ANDERSEN

Han vil spille på de nye YAMAHA PACIFICA el-guitarer samt spille igennem de nye YAMAHA rør guitarforstærkere THR-5 og THR-10. Kom og vær med denne dag – måske kan Du overtale Ham til at skrive en autograf .
-
Check vores hjemmeside for nærmere program, når vi kommer tættere på dagen. Check http://www.targetdistribution.dk/sorenandersen….og prøv at søge på WWW.YOUTUBE.COM    : ”Søren Andersen guitar”, så kommer der masser af videoer med Ham.

Glæder os til at se Dig.


2011-11-11
….HVEM ER SØREN ANDERSEN? 

Det kan virke som en sen alder at debutere i, men 37-årige SØREN ANDERSEN er overhovedet ingen novice, og gennem de seneste ti år har den langhårede guitarist gennem jobs for f.eks. Glenn Hughes, Marco Mendoza og Dave Mustaine fra Megadeth bygget op til dette soloudspil,

”Constant Replay”.

Som vennen og kollegaen Tim Christensen siger det: ”Søren hilser på alle sine inspirationskilder, og han gør det med løftet hat.”

Inspirationskilderne tæller alt fra Kiss til Hendrix, fra The Black Crowes til Fu Manchu, fra Deep Purple til The Beatles, og selvom SØREN ANDERSEN hylder den klassiske rockmusik, han har lyttet til hjemme på drengeværelset i Fredericia, er han ikke bleg for at erkende sin kærlighed til popmusik.

Med forsigtig, spørgende stemme prøver SØREN ANDERSEN selv at nævnebetegnelsen ’powerpop’ om sit album og ser sig omkring i lokalet, som om al samtale vil forstumme ved tanken om, at nogen skulle formaste sig til - i år 2011 - at blande melodisk sangskrivning med masser af tyngde og guitarfræs. ”Det er et snapshot af, hvem jeg er lige nu,” siger han.

Grundsporene til ”Constant Replay” blev indspillet på tre lange, hektiske og sjove dage på hjemmebanen i Medley Studios med hjælp fra musikervenner, der havde tid til at slå vejen forbi i løbet af weekenden. Men det er ikke den type musikere, man umiddelbart ville tro, skulle dukke op på en classic rock-plade. Det er musikere med tilknytning til Rasmus Seebach, Clemens og Mads Langer, og det gør pladen til meget mere end endnu en ordinær rockskive. ”Constant Replay” er lige så velegnet til en tur ned ad Sunset Strip i en amerikanerbil med fuld skrue på anlægget, som til iPod’en under en tur med linje 10 ud ad Istedgade. ”Eller til anlægget hjemme i drenge- eller pigeværelset i Grindsted for den sags skyld,” tilføjer SØREN ANDERSEN.

Der er ingen omsvøb, ikke så meget bullshit, intet udspekuleret. Hvis man vil vide, hvem SØREN ANDERSEN er, kan man blot lytte til pladen. Han ER langhåret, han KAN lide både guitarfræs og popmusik, og han ER lige så åben og imødekommende som ”Constant Replay”, der emmer af smukke melodier, beskidte guitarsoloer og nok energi til at holde én oppe ’all nite long’.

Sangene er som skabt til at blive blæst ud fra scenen, men SØREN ANDERSEN er lige så ferm bag knapperne i studiet, som han er med pedalerne på scenekanten. I ’miljøet’ er han kendt som en fantastisk guitarist, der i udlandet har opnået bl.a. at repræsentere hæderkronede firmaer som Marshall, Yamaha Guitars, TC Electronic og D’Addario Strings.

SØREN ANDERSEN har selv skrevet numrene på ”Constant Replay”, og teksterne er blevet til sammen med folk som Marcus Winther John og James Thomas. Han har produceret og mixet pladen i det berømte Medley Studio, som han er medejer af. Her har han også arbejdet med så forskellige kunstnere som Melodi Grand Prix-vinderen Brinck og heavy rockeren Oliver Weers.

Søren er kommet vidt omkring i sit musikliv, og han er fuld af anekdoter om situationerne som ’sideman’ rundt omkring i verden. Prøv blot at spørge ham om Glenn Hughes-koncerter for en russisk milliardær eller et tilfældigt opstået job medDave Mustaine fra Megadeth.

Ja, spørg ham da også endelig om at spille til Melodi Grand Prix med Brinck, til en festival med Mike Tramp eller tiden i hedengangne Kick The Kangaroo, der pløjede land og rige tyndt i håbet om det store gennembrud.

SØREN ANDERSEN har prøvet en masse og i hvert fald lært én ting: - Det nytter ikke noget at være noget, man ikke er!’ Hvem og hvad Søren er, kan man høre på ”Constant Replay”.

Tirsdag d. 29. november kl. 15.00 – 20.00 Åbent Hus i Ottos Musik

Kl. 18.00 – 19.00 optræder Søren Andersen


2011/09/28
Vikar i sang og klaver

Mit navn er Louise Klitgaard og jeg går på Det Jyske Musikkonservatorium - Århus.
På den Rytmiske Musikuddannelse - RM, tilknyttet RMB linien.

På RM har jeg rytmisk
sang som hovedfag, og SDS inkl. SDS-ledelse (sang, dans og bevægelse) som et ekstra
hovedfag.

Derudover har jeg en bachelor i rytmisk klaver og et års eksamen i klassisk klaver
på konservatoriet.

 

 


2011-09-13
“Ny” guitar og baslærer i Ottos Musikskole:



Jens Fisker, der går på musikkonservatoriet i Ålborg.

Prøv at gå ind på YOUTUBE.COM og skriv Jens Fisker Trio..........

Jens har undervist i Ottos Musikskole tidligere, og det er en stor fornøjelse at byde Ham velkommen tilbage. Jens underviser torsdag.

Hvis man besøger Ottos Musikskoles hjemmeside kan man – som noget nyt – finde informationer om, hvem der er i de forskellige lokaler de forskellige dage.


SIMON GUDBJERG


Ny musiklærer i guitar og bas.


Simon, som kommer fra Astrup, har indtil nu været vikar i Ottos Musikskole, men er nu blevet en fast del af lærerteamet. Han underviser om fredagen - har spillet guitar og bas i mange år – har også gået til sang. Han har i denne årrække bevæget sig indenfor mange forskellige genrer lige fra: klassisk musik, blues, heavy rock og ikke mindst til jazz. Simon går i 3. g på Mariagerfjord gymnasium, hvor Han har deltaget i musikalske arrangementer f.eks. den årlige musical.


2011-08-29

Samspils grupper i Ottos Musikskole

Nu er musiksæsonen skudt i gang i vores musikskole, og alt tyder på en sæson ”for fuld musik” – dejligt J.

Vi starter 5 samspils-hold op, og flere kommer helt sikkert til iløbet af efteråret.

Det er vore forskellige musiklærere der har holdene, og det er kun elever fra Ottos Musikskole, der kan komme med.


 

2011-08-05


 


2011-06-24
Så har vi sendt alle vore elever og lærere på sommerferie, og efter en fantastisk elevkoncert har vi holdt afslutnings uge, hvor vi har hygget med eleverne.

Når man ser tilbage på denne sæson må man sige at vi haft fyldt godt op, og langt størstedelen af vore elever fortsætter, og allerede nu er der flere nye skrevet op. Bare rolig: Vi har masser af lærerkapacitet og lokale plads, så vi har plads til mange flere.........
- besøg www.ottos-musikskole.dk for billeder og info om mine mange spændende lærere.

I går d. 22.6.2011 var der dimmision for 10.klasserne i Mariagerfjord, og der spillede musikholdet nogle numre. 10. klasserne lejer sig ind hos os, hvor een af vore lærere er instruktør og hele huset bliver brugt – dejligt.

Allerede nu er der masser af tilmeldinger til samspil, og vi forventer de starter op til september. Vi starter undervisningen mandag d. 22. august, og alle elever får besked via brev.

God sommer – og tusind tak for den fantastiske opbakning omkring vores private musikskole.............en skole der klarer sig uden tilskud på 6.000.000 kr. fra Mariagerfjord Kommune....nå, det er en helt anden diskussion – den tager vi med politikerne en dag.

Musikalske hilsner

Kim Bernt