|
2012-02-03
Vi forsøger at køre undervisningen
så tæt som muligt på hverdagen
2012-01 28
Emneuge på Rostrup Privat skole var mobning - UGE 4 PDF
2012-01-20
|
Flyt klodsen
- til lands, til vands og i
luften |
|
Vi kan flytte klodsen til lands, til
vands og i luften. For at vise det har vi bygget et modelsamfund, hvor vi vil
flytte klodsen på mange måder. Vi har lavet modellen, som vi kunne tænke os, at
samfundet ser ud i fremtiden.
På vores model viser vi, hvordan vi
kan udnytte lys og luft, så vi ikke sender for meget CO2
ud i luften. Vi har
lavet modeller af elbiler, solcellebiler, hybridbiler og forskellige slags både.
Vi har også fået et modelluftskib. Disse udnytter lys og/eller luft, og derfor
forurener de mindre. Vi har lavet disse ting, for hvis vi bliver ved med at
bruge så meget kul og olie, som vi gør i dag, så er der ikke mere til sidst.
Forureningen gør også at klimaet ændrer sig, indlandsisen smelter, landområder
bliver oversvømmet og mange mennesker, dyr og planter vil dø!
Derfor har vi har valgt at lave en
fremtidsmodel, der viser, hvordan vi kan udnytte nogle af de ressourcer, Solen
giver os.
Vores samfund
Det har i virkeligheden været let at
bruge lys og luft som energikilde, for næsten al energi kommer fra Solen. Vores
modelsamfund får mest energi fra solceller, vindmøller og andre vedvarende
energikilder.
Bondegårdene i samfundet får energi
fra vindmøller. Vindmøllerne får energi fra luften. Vandmøllen giver strøm til
de omkringliggende huse. Vandets kredsløb er skabt af varmen (energi) fra Solen.
Elektriciteten fra vandmøllen, går over i transformator-huset og derfra ud i
husene (der er lys i husene). Dampmaskinen giver også el til et af husene.
Dampmaskinen får energi fra ”kul”. Energien i kul stammer fra Solen.
Vandmøllen laver strøm ved, at der
løber vand ned fra bjerget. Om natten bruger indbyggerne ikke særlig meget
strøm. Det overskydende strøm kan så bruges til at pumpe vand fra ”havet” op i
bjergsøen, så det igen kan bruges til at lave el den næste dag.
Vores samfund består af marker med
afgrøder, et stort bjerg, små bakker, sø og ”hav”, en lufthavn, to havne, veje
og en lille by. Der er også et fyrtårn, der giver signal til bådene.
Disse ting kræver energi. Derfor har
vi forsøgt at udvikle måder, der ikke forurener så meget.
Transport til lands
For at transportere klodsen til lands
har vi udviklet forskellige biler, der udnytter lys og luft. Vores biler er
miljøvenlige, da de ikke udleder så meget CO2.
Vi har udviklet tre forskellige slags biler:
Hybridbiler:
De kører både på energi direkte fra solceller, og på batterier, der bliver
opladet af vindmøller. Det er smart, fordi man udnytter både lys og luft, og
fordi man lettere kan få ren og billig energi.
Solcellebiler:
Vi har lavet solcellebiler, der udelukkende kører på solenergi. Solcellerne
sidder på bilens tag. Det er smart, for de batterier vi har i dag er dyre, de er
tunge og så forurener det, når de skal smides væk.
Elbil:
Denne type bil kører på et batteri, der bliver opladet af vindmøller. Vinden
dannes af Solen, når Solen varmer luften op. Vind skabes nemlig fordi, varm luft
er lettere en koldt luft.
Derfor kan man sige, at energien i
vinden er skabt af Solen.
Transport til vands
Vi har udviklet forskellige både.
Bådene kan flytte klodsen til vands:
Sejlbåde og luftkanoner:
Vi har lavet sejlbåde, der kommer frem ved hjælp af et sejl. Vinden rammer
sejlet, så båden sejler fremad. Derfor kan man sige, at sejlbåde får energi fra
luften.
Bådene i vores samfund kan også sejle
ved kunstig vind. Vi har nemlig lavet luftkanoner, der kan ”skyde vind i
sejlene”.
Dampskib:
Nogen af os har lavet dampskibe. De kommer frem ved hjælp af et stearinlys, som
opvarmer vandet i et snoet kobberrør. Energien i stearin stammer fra solen -
ligesom energien i kul og olie.
Motorbåde:
Vi har også lavet motorbåde. Motoren får strøm fra batterier, der bliver opladet
af vindmøller. Der er også nogle, der har puttet en solcelle på deres båd, så
den kan udnytte forskellige energikilder.
Transport i luften
For at transportere klodsen i luften
vil vi bruge et luftskib.
Luft er mange ting. Der er mange
luftarter som for eksempel brint og helium. Grunden til brint og helium kan få
ting til at flyve er, at de er lettere end andre luftarter.
Et luftskib
er et fartøj, der er lettere end luften, fordi det er fyldt med helium. I gamle
dage prøvede man også at bruge brint. Det endte katastrofalt, så vi bruger
helium.
Flyvemaskiner sender meget CO2
ud i luften. Så i stedet for flyvemaskiner kunne man måske bruge flere luftskibe
i fremtiden. Det kræver dog mere udvikling at bruge luftskibe.
Afslutning
Med lys og luft kan man lave energi
uden forurening. Derfor skal vi blive endnu bedre til at udnytte lys og luft.
I vores modelsamfund har vi derfor
erstattet benzinbiler med elbiler, brugt solceller i stor udstrækning, ladet
vindmøller levere den største del af elektriciteten og i øvrigt forsøgt at
udnytte lys og luft på nye måder – se fotos.
|
|
|
2011-10-03
Fra arkivetSå er emneugen med Finn Skaarup forbi og konkurrencen
for så vidt begyndt.
Venlig hilsen Børge Boyding |
2012-01-20 Hej
Ja, som jeg skrev,
kom vi altså i finalen i konkurrencen "Brug pæren - flyt
klodsen".
En landsdækkende
konkurrence inden for faget natur - teknik arrangeret af
Økolariet i Vejle, så
der skal vi ned med en delegation elever den 7. marts for at
dyste mod de andre 9
skoler.
Når jeg skriver
"endnu en gang" er det sådan både og. Eleverne har prøvet det
en
del gange før, og har
på den måde gjort det til en stolt tradition at placere sig
blandt
landets førende i
dette vigtige fag. For personalet her på skolen, var det nyt. Vi
var
jo, for at sige det
lige ud, være død nervøse ved tanken om ikke at kunne løfte
arven.
Det gik heldigvis og
endda på trods af antallet af deltagende skoler, der med 300
slog
alle rekorder dette
år.
På opfordring af
vores konsulent, Finn Skaarup, indsender vi det samme
materiale,
allerede i denne
måned, til en anden naturfags-konkurrence - Unge Forskere,
juniorer.
For at give jer et
mere detaljeret indblik har jeg vedhæftet den skriftlige rapport
og et
par mails fra Finn
Skaarup. I det materiale må I gerne plukke lidt, hvis I finder
det relevant.
Jeg har også
vedhæftet nogle af de billeder, der udgjorde en del af
projektbeskrivelsen.
2012-01-19
Emneuge 4 – Mobning
Mandag
8-9.30 Intro. Hvad er mobning, psykisk/fysisk? Drillerier? Konflikter?
Alle eleverne deltager og kan komme med deres bud
Der bliver udleveret badges (Børge forklarer hvorfor/hvordan)
Børge læser ’Den grimme ælling’ og vi snakker om hvad historien
egentlig handler om.
9.30-10 Frikvarter
10-11.30 4. klasse + Gamma ser Lars Ole 5.c
3. klasse + Alfa laver tillidsøvelser, evt. forhindringsbane med bind
for øjnene etc.
11.30-12 Spisefrikvarter
12-13 Vi evaluerer på dagen. Hvad var godt? Hvad var dårligt? Har I lært
noget? Hvad?
Tirsdag
8-9.30 Børge læser Hannibals træsko’ og vi snakker om hvad historien
egentlig handler om.
4. klasse + Gamma laver tillidsøvelser, evt. forhindringsbane med
bind for øjnene etc.
3. klasse + Alfa laver rollespil om mobning
9.30-10 Frikvarter
10-11.30 Hele skolen ser Gummi Tarzan
11.30-12 Spisefrikvarter
12-13 Vi evaluerer på dagen og snakker om filmen. Hvad handlede den
egentlig om? osv. Vi snakker også om hvad der var godt i dag, hvad
der var dårligt og om de føler at de har lært noget.
Emneuge 4 – Mobning
Onsdag
8-9.30 Alle ser filmen Johanna yohanna!!
Vi snakker om hvordan det var at høre hendes historie og hvad det
gør ved os indeni.
9.30-10 Frikvarter
10-11.30 Gamma laver opgaver og øvelser (Rikke har vist bestilt?)
Alfa og Beta laver/leger lege vedrørende mobning (legepatruljen?
Her mangler vi nok et eller andet
11.30-12 Spisefrikvarter
12-13 Vi evaluerer på dagen. Hvad var godt? Hvad var dårligt? Har I lært
noget? Hvad?
Torsdag
8-9.30 4. klasse og Gamma laver rollespil (se Børges udkast)
3 klasse og Alfa, Den hemmelige dal, en opgave for børn i alderen
5-8 år. Digitalt spil fra BUPL.
9.30-10 Frikvarter
10-11.30 Jonas fortæller om sit liv og børnene skal stille spørgsmål
11.30-12 Spisefrikvarter
12-13 4. klasse og Gamma fremfører rollespillet for resten af skolen.
Vi snakker om de anonyme spørgeskemaer. Hvad fortæller de?
Vi evaluerer på dagen. Vi snakker også om hvad der var godt i dag,
hvad der var dårligt og om eleverne føler at de har lært noget.
18.30-20.30 Evaluering med tilskuerne.
2012-01-19
Natek-konkurrence
Vi har, som jeg tidligere har skrevet, været frygteligt spændt på, om vi
nåede finalen eller ikke.
Især fordi der i år deltager rekordmange skoler, ca. 300, hvoraf kun 10
bliver udtaget. Hvis jeg skal finde på flere undskyldninger, er
der jo også den, at vi er nystartet med alt, hvad det indebærer.
Det er svært at holde spændingen på skrift, kan jeg mærke. Så lad os bare
springe ud i det. Mandag aften fik Rikke
og jeg den alvorlige besked, at vi desværre bliver nødt til at tage til Vejle i
marts. Vi er nemlig kommet i finalen.
Vi modtog først meddelelsen fra Finn Skaarup med en masse HURRA og TILLYKKE
sammen med en opfordring til
også at indsende projektet til Unge Forskere, juniorer inden 1. februar.
I må tilgive os, at vi er lidt stolte, selvom vi er i Jylland. Projektet kan nu
ses på hjemmesiden.
Emneuge, uge 4.
Nu er mobning et ord, der af mange og gode grunde er blevet særdeles alvorligt.
Så alvorligt, at vi måske er blevet
for tilbageholdende med at skyde episoder ind under almindeligt forbigående
uvenskab eller drillerier, der er gået
over stregen. Sammen vil vi se om ugen kan bringe os nærmere en afklaring.
I ugen tager vi fat på begrebet mobning og god tone ud fra forskellige vinkler.
Indledningsvis skal vi alle udfylde et
anonymt spørgeskema, som skal give os en idé om trivslen samt både omfang og
dybde af chikanerierne.
Indledningsvis vil vi for en sikkerheds skyld alle betegne os ”Mobbere”. Indtil
torsdag, hvor det modsatte måske kan
bevises og dermed befri os for den beskæmmende titel.
Hver dag starter med et lille stemningssættende indslag for alle i form af
oplæsning, fortælling eller film. I løbet af
dagen arbejder vi klassevis eller efter en anden fordeling med rollespil og
diskussioner. Vi vil tage tidligere eller
aktuelle konflikter op og i fællesskab se, om de kunne have været undgået eller
bare løst bedre.
Jonas fra SFO har indviliget i at medvirke en af dagene. Med sit handicap er han
jo et potentielt mobbeoffer.
Der er undervisning hver dag, mandag til torsdag fra kl. 08:00 til kl. 13.00
plus torsdag aften fra kl. 18.30 til 20.00.
Her holder vi en højtidelighed i musiklokalet for et publikum. Vi gennemfører
bl.a. en lille ceremoni, hvor vi alle
prøver at få den beskæmmende titel ”Mobber” udskiftet med titlen ”Ikke-mobber”.
(Skema for ugen er vedhæftet.)
Alle er velkomne torsdag aften kl. 18:30 også til at deltage i en kortfattet
evaluering.
Fredag har vi normal skoledag med Show Time fra 08:00 til 11:15.
Bordtennis
De to bordtennisborde, vi var heldige at score i forbindelse med kommunens
skolenedlæggelser, er kommet op i
biblioteket. De er begge brugbare, men understellet på det ene er ikke helt
pålideligt. Hvis nogen af jer skulle have
et par nogenlunde brede bukke, vi kunne låne på ubestemt tid, siger vi høfligst
ja tak.
Bortennisbordene bliver stillet til side, når der er spisning eller andre
arrangementer i biblioteket.
Mange hilsner
Børge Boyding
2012-01-18
Hej
Vi er kommet i finalen i Økolariets landsdækkende natek-konkurrence "Brug Pæren
- Flyt Klodsen".
Der var 300 deltagende skoler og 10 af disse er udtaget til finalen i Vejle i
marts. I kan læse vores
projektbeskrivelse på http://rostrupprivatskole.dk/skole/page/natur-og-teknik-konkurence.php
Vi er klart nok stolte af vores præstation og synes, den kan være en bemærkning
værd i pressen.
Har I lyst til at komme ud og snakke med os i denne anledning eller foretrækker
I, at vi selv skriver
noget og sender nogle billeder?
Venlig hilsen
2011-10-03
|
|
20111003
Så er emneugen med Finn Skaarup forbi og konkurrencen
for så vidt begyndt.
Venlig hilsen Børge Boyding |
Det har været et
hektisk, men meget spændende forløb. Størstedelen af uge 38 gik med
forberedelser til uge 39, så scenariet kunne være klart til mesterens komme.
Finn Skaarup havde først og fremmest bestilt et stort landskab med vand og
bjerge. Dertil kom alle de materialer, som børnene skulle bruge til
fremstillingen af deres små tekniske vidundere i løbet af enmeugen. Her taler vi
ikke om småting. De små opfindere fremstillede en lang række transportmidler med
forskellig drivkraft, så som solcelledrevne biler, tok-tok både med primitive
jetmotorer, batteridrevne speedbåde og biler, samt vindmøller og luftkanoner.
Mine egne beskedne bidrag bestod af en dampmaskine, et luftskib og en såkaldt
Stausee med indbygget vandmølle. Det sidste var ved at tage pusten fra mig.
Hver morgen
samlede Finn os alle til en times inspirerende ”forelæsning” i vort rigt
udstyrede natur/teknik-hus, primært omkring atmosfærens stofskifte med planter
og dyr. Han bibragte de studerende en omfattende viden om fossile brændstoffer,
vedvarende energi, solen som kilden til det hele og vigtigheden af omtanke i
vores omgang med naturen. Som den blændende formidler han er, lykkedes det ham
også i forbifarten at bibringe tilhørerne en hel del om kemi. Hver seance
sluttede Finn med et par illustrative kortfilm, alt sammen som en appetizer til
dagens forskning og arbejde.
Ugen sluttede med
en velbesøgt udstilling fredag middag. Undertegnede ønskede velkommen, Finn
Skaarup fortalte mere detaljeret om forløbet og bidrog til underholdningen med
nogle spændende forsøg. Freya Hvaste fortalte myten om vindenes flugt og flere
børn berettede om deres egen indsats og problemer i projektet. Alt i alt en
rigtig god dag.
Tiden fra nu og
frem til selve konkurrencen i december vil vi bruge på at forædle vores
produkter og supplere med rapporter og billeder.
|
|