Nyt fra Sparekassen Hobro 2009
Til Forside    
 20091215
Gang i bidragene
 

Sparekassedirektør Per Sønderup (t.v.) var selv ude med sparekassens tilsagn om støtte">

Nyt fra Sparekassen Hobro 2009
Til Forside    
 20091215
Gang i bidragene
 

Sparekassedirektør Per Sønderup (t.v.) var selv ude med sparekassens tilsagn om støtte">

Nyt fra Sparekassen Hobro 2009
Til Forside    
 20091215
Gang i bidragene
 

Sparekassedirektør Per Sønderup (t.v.) var selv ude med sparekassens tilsagn om støtte">

Nyt fra Sparekassen Hobro 2009
Til Forside    
 20091215
Gang i bidragene
 

Sparekassedirektør Per Sønderup (t.v.) var selv ude med sparekassens tilsagn om støtte, der løber op i næsten 200.000 kroner, til Hans Olsen fra styregruppen bag byggeprojektet.

 

ROSENDAL IDRÆTSFORUM: Sparekassen Hobro ude med solid håndsrækning

De første to millioner kroner skal initiativ-gruppen selv skaffe. Først når de penge er hjemme, udløses den kommunale finansiering af en kommende hal nummer to ved Rosendalhallen.

Derfor var det en glad Hans Olsen, der forleden tog imod det første store bidrag til den nye hal: Næsten 200.000 kroner fra Sparekassen Hobro, dels som et bidrag til initiativ-gruppens indsamling, dels til et moderne scoringsanlæg i hallen.

”Nu håber vi, at nyheden om sparekassens gave inspirerer andre til også at give et bidrag”, siger Hans Olsen, der er formand for Rosendalhallens forretningsudvalg og medlem af styregruppen bag Rosendal Idrætsforum, som Rosendalhallen omdøbes til, når den har fået sin ”tvilling”.

Det var sparekassens administrerende direktør, Per Sønderup, der overbragte tilsagnet om de mange penge på selve stedet, hvor den nye hal skal opføres.

”Hele Hørby-området har et konstant stigende befolkningstal med stadigt flere børnefamilier, og med en belægningsprocent på 99 i Rosendalhallen er der et dokumenteret behov for flere idrætsfaciliteter”, konstaterer Per Sønderup:

”Derfor er det helt i tråd med sparekassens idégrundlag at give en solid håndsrækning til de mange lokale ildsjæle, der har smøget ærmerne op for at skabe de rigtige rammer om fritidslivet i området”, siger sparekassedirektøren.

Det samlede byggebudget lyder på 15 millioner kroner, og initiativgruppen håber, at byggeriet er godt i gang, når IK Rosendal fylder 30 år i september 2010.


20091214
Klejne, kupon, købmandskurv
 

Fire vindere af en købmandskurv med privatkunderådgiver Suzanne F. Bertelsen fra Sparekassen Hobro i midten, fra venstre: Tina Christensen, Jørn Vestergaard, Jette Kuch (som hentede kurven for sin søn Mikkel) og Lis Damhus.

Hvor mange ”klejner” – underforstået kroner – skal der til for at blive GarantPlus-kunde i Sparekassen Hobro?

Sådan lød spørgsmålet, da sparekassen i forbindelse med Open-by-Christmas i Hobro uddelte friskkogte klejner, diskede op med ild-show med Gøglerne fra Stenild og inviterede gæsterne på en kop kaffe og en lille spørgekonkurrence.

432 forbipasserende deltog i quizzen, og forleden kunne de fire, der vandt lodtrækningen, så hente deres gevinster i sparekassen: En righoldig købmandskurv til hver.

Det rigtige svar er i øvrigt: Man skal tegne for 5.000 kroner garantkapital for at få adgang til sparekassens garantfordelsprogram.


20091106
Tre nyvalg og syv genvalg til
sparekassens repræsentantskab

 

Valget til repræsentantskabet i Sparekassen Hobro fandt sted ved årets fire garantmøder, der alle blev holdt i Hobro Idrætscenter fra 2. til 5. november med forskellig underholdning hver aften. Tirsdag var det Bramsen, Amstrup & Svarrer, der lagde sparekassens garanter for deres fødder med musikalsk komik.

På garantmøderne 2., 3., 4. og 5. november i Sparekassen Hobro blev 7 af de genopstillede repræsentantskabsmedlemmer genvalgt, mens 3 blev nyvalgt.


Nyvalgt er (i alfabetisk rækkefølge):

Intensivsygeplejerske Else-Marie Bertelsen, Hobro

Gårdejer Lars Tolborg, Hobro

Økonomichef Eva Vestergaard, Hobro


Genvalgt blev (i alfabetisk rækkefølge):

Fhv. vicedirektør Gunnar L. Hansen, Hobro

Gårdejer Birthe Berg Jensen, Hobro

Fhv. politiassistent Jens Jensen, Hobro

Fhv. skattechef Flemming Kammersgaard, Hammershøj

Læge Mogens Kløve-Mogensen, Hobro

Servicetekniker Svend Madsen, Hobro

Selvstændig Jette Rask, Hobro


Der var opstillet 29 kandidater til de 10 pladser.

Valget gælder for en 4-års periode, regnet fra 1. januar 2010.
 



20091103

Sparekassen Hobro er bundsolid

GARANTMØDER: Men Bankpakke 1 trækker overskuddet ned

Trods stagnationen i dansk økonomi har Sparekassen Hobro bevaret sin soliditet.  

Det fik sparekassens garanter både at se og høre, da det første af ugens fire garantmøder blev holdt i Hobro Idrætscenter mandag aften.

Sparekassens egenkapital er tredoblet i løbet af de sidste ti år. Den har i år rundet en milliard kroner, og sparekassens solvens er nu på 21,7 procent – hvor lovens krav er 8.

”Selv uden jeres garantindskud ville sparekassens solvens ligge på det dobbelte af lovens krav”, sagde sparekassens administrerende direktør, Per Sønderup til garanterne.

Et isfyldt farvand

Formanden for sparekassens bestyrelse, Hans Jørgen Nielsen, sammenlignede sparekassens situation med et skib, der skal forcere et farvand med isbjerge.

”Vi sejler i et farvand fyldt med farlige isbjerge. Vores skrog og overbygning er intakt. Sådan ønsker vi også, at det skal være, når vi er kommet igennem det isfyldte farvand, sagde Hans Jørgen Nielsen.

”Derfor sejler vi med nedsat hastighed. Det kan ikke undgå at sætte et negativt præg på resultaterne af vores drift. Men vi sejler, det går fremad, og vi har kontrol over vores fartøj.”

Sparekassens administrerende direktør Per Sønderup underbyggede formandens beretning med en gennemgang af sparekassens nøgletal for de første ni måneder af året. De viser et resultat før skat på 14,5 millioner kroner mod 45,8 millioner kroner i samme periode i fjor.

23,4 millioner til Bankpakke 1

Større nedskrivninger og Bankpakke 1 er de væsentligste årsager til det lavere resultat. 23,4 millioner kroner har det i årets første ni måneder kostet Sparekassen Hobro at være med til at dække tabene i de pengeinstitutter, der har opgivet ævred.

Desuden har sparekassen haft nogle engangsomkostninger ved fusionen med Den Lille Sparekasse i Galten og Gjerlev.

”Alene sammenlægningen af vores IT-systemer udløste en anselig million-regning. Det er alt sammen ovre nu, så næste år vil Galten og Gjerlev bidrage positivt til sparekassens samlede resultat,” lovede Per Sønderup.

Trods den økonomiske krise har sparekassen forøget sit forretningsomfang. Den samlede balance er steget fra 4,4 til 4,9 milliarder kroner. Indlån er steget mere end udlån. Indlån ligger nu på 2,9 milliarder mod 2,3 på samme tid sidste år. Sparekassens udlån er steget fra 3,0 til 3,3 milliarder kroner.


20091023
25 år i Sparekassen Hobro

Revisionsmedarbejder Lise Juel Nielsen, Arden, kan søndag den 1. november fejre 25 års jubilæum i Sparekassen Hobro.

Lise Nielsen er uddannet i sin hjemby Arden & Omegns Sparekasse. Her begyndte hun som elev i 1972 og skiftede i 1984 til Sparekassen Hobro.

I de følgende år bestred hun forskellige stillinger i privatkundeafdelingen og stabsfunktionerne i hovedkontoret på Store Torv i Hobro, inden hun i 1994 kom til sin nuværende funktion i sparekassens revisionsafdeling.

Her har hun til opgave at kontrollere, at kollegaerne i sparekassens afdelinger og stabe overholder beføjelser og forretningsgange, og desuden er det den interne revision, der påser, at nye myndighedskrav opfyldes.

Et eksempel på et sådant krav er den EU-lovgivning, der påbyder pengeinstitutterne at ligge inde med billedlegitimation på en meget stor del af kunderne.

Privat bor Lise Nielsen stadig i Arden, og ikke sjældent foregår den daglige transport til arbejdspladsen i Hobro på cykel – eller hendes andet tohjulede køretøj. For få år siden erhvervede hun nemlig kørekort til motorcykel.



20091005
Spyddet, ormen og Thors hammer

”Ka’ veste flyde? Ka’ jakker!” – de unge medlemmer af Hobro Roklub var klædt på til efterfølgende vandgang, da de var tilskuere til navngivningen af klubbens fire nye fartøjer. Formand Søren Urup får gode råd af Vagn Agerskov fra Sparekassen Hobro, mens han her døber Midgårdsormen.

Fire nye kajakker til Hobro Roklub fik dramatiske navne fra nordisk mytologi
”Midgårdsormen” er en af fire nye kajakker, som Hobro Roklub nu har taget i brug. Midgårdsormen er en 2'er kajak, der er længere end de andre. Måske er det netop på grund af længden, at den er opkaldt efter det dyr i vikingemytologien, der er så langt, at det kan slynge sig rundt om hele verden og bide sig selv i halen …
Antallet af kajakroere er støt stigende i Hobro Roklub, ikke mindst blandt de unge, fortæller klubbens formand, Søren Urup. Derfor var det tiltrængt med nogle flere fartøjer. Nu er det altså lykkedes at få anskaffet, døbt og søsat fire nye kajakker.
Det økonomiske fundament for de nye indkøb blev skaffet hos Dansk Kajak Forbund og Sparekassen Hobro, som før har støttet den driftige klub.
”I gør selv en stor indsats for jeres klub, og så vil sparekassen gerne bakke op”, sagde sparekassens markedschef, Vagn Agerskov, inden han deltog i navngivningen af Midgårdsormen.
Mange af klubbens børne- og ungdomsroere var mødt frem for at overvære, hvordan Søren Urup også døbte de tre andre både i fjordvand: Gungner (Odins altgennemborende spyd), Hugin (den ene af Odins to ravne) og Mjølner (Thors Hammer, der altid rammer plet og selv finder hjem bagefter).
Efter dåben blev der serveret kage og sodavand til alle de unge mennesker og de fremmødte forældre.


20090930
Tillykke – det var velfortjent

Prismodtager Torkild Frandsen flankeret af indstilleren, formand Stafford Gay Flint (t.v.), og overrækkeren, markedschef Vagn Agerskov fra Sparekassen Hobro.

IDRÆTSLEDERPRIS: Roserne dalede ned over en lamslået Torkild Frandsen fra Hobro Firmaidræt
Det må kunne gøres nemmere! Sådan lyder et af Torkild Frandsens mottoer.

Torkild Frandsen, der bor i Aalestrup, leder bowlingen under Hobro Firma & Familie Idræt, og forleden blev han overrumplende hædret for sin mangeårige indsats for de op mod 300 aktive spillere, der mødes hver mandag aften i sæsonen til den ugentlige dyst på kugler og kegler.

Firmaidrætten havde nemlig indstillet Torkild som modtager af Nordjyske Service Sparekassers Idrætslederpris. I al hemmelighed havde den øvrige bestyrelse arrangeret, at markedschef Vagn Agerskov fra Sparekassen Hobro dukkede op i Hobro Bowlingcenter med pris, diplom og de 6000 kroner, der hører til.

Og pludselig, midt under spillet, greb formand Stafford Gay Flint mikrofonen, afbrød spillet og gav ordet til Vagn Agerskov, der kaldte en forbløffet og lamslået Torkild Frandsen frem, så han kunne få sin pris overrakt.

Stående klapsalver fra de aktive fulgte overrækkelsen. Og mange af dem kom senere hen til prisvinderen for at give ham et skulderklap: ”Tillykke, det var velfortjent”, lød det igen og igen.

Skrev pc-program

Det var egentlig et tilfælde, at Torkild kom ind i firmaidrætten for 15 år siden.

”Konen spillede på et firmahold”, fortæller han.

Andre mænd sad også og ventede på deres koner.

”Så vi lavede et påhængshold”.

Snart fandt han ud af, at resultatformidlingen i bowlinghallen var oldnordisk. Det måtte kunne gøres nemmere:

”Jeg skrev et pc-program, så vi kan registrere resultaterne løbende hen, og når jeg kommer hjem om aftenen, lægger jeg dem straks på vores hjemmeside”.

En turneringsaften sidste år sad Torkild og kedede sig. Så fik han ideen til at arrangere en golf-turnering, når der er sommerpause i bowlingen.

Og han gjorde idé til virkelighed. Så i 2008 kunne firmaidrætten holde premiere på en golfturnering i fem runder på Volstrup Golf Center med 34 deltagere.

For hyggens skyld

Under et afslappet og roligt ydre gemmer der sig et målrettet og kreativt menneske, skriver firmaidrættens bestyrelse i sin indstilling af Torkild Frandsen til idrætslederprisen.

Det bekræfter prismodtageren selv. Trods sin virkelyst og resultatorientering er han ikke i tvivl: ”Vi spiller her for hyggens skyld”.
 


20090826
Forsikringer lagt i hænderne på lokale eksperter

De adm. direktører Ole Færch, Himmerland Forsikring, og Per Sønderup, Sparekassen Hobro (til højre), underskriver samarbejdsaftalen.

Sparekassen Hobro i nyt samarbejde med Himmerland Forsikring
En hurtig og korrekt betjening, der først og fremmest er personlig, og konkurrencedygtige priser. Det er adelsmærker for Himmerland Forsikring. Derfor har Sparekassen Hobro nu valgt at samarbejde med dette lokale selskab om at tilbyde forsikringer både til privat- og erhvervskunder.
"Sparekassens kunder er vant til en professionel rådgivning i øjenhøjde om deres privatøkonomi, og samme oplevelse vil de få hos Himmerland om deres forsikringsforhold".
Sådan begrunder administrerende direktør i Sparekassen Hobro, Per Sønderup, valget af det Aars-baserede forsikringsselskab som samarbejdspartner:
"Vi ønsker det bedste for vores kunder, og vi er trygge ved at henvise dem til Himmerland Forsikring", siger Per Sønderup.
Sparekassen Hobro har i et par år formidlet Himmerlands forsikringer til erhvervs- og landbrugskunder. Nu gælder tilbuddet også private familier.
"De af vores kunder, der hidtil har tegnet forsikringer i Himmerland, har haft gode erfaringer med forsikringsselskabet", siger Per Sønderup.
Personlig kontakt
Himmerland tilbyder forsikringer til konkurrencedygtige priser, men går ikke efter at være landets allerbilligste. Til gengæld sætter selskabet en ære i at være nemt tilgængeligt, både når kundernes forsikringsbehov kortlægges, og - ikke mindst - efter at skaden er sket.
"En af vores væsentlige værdier er, at vi sætter den personlige betjening i højsædet", understreger adm. direktør Ole Færch fra Himmerland Forsikring.
"Derfor har vi fravalgt den moderne teknologi med en automatsvarer, når kunderne ringer til os. Hos os modtages kunderne med personlig betjening, og netop den personlige kontakt prioriterer vi højt – vi tror på, at den skaber tillid", siger Ole Færch.
100 medarbejdere
Himmerland Forsikring har både assurandører og taksatorer bosiddende i lokalområdet.
Selskabet har cirka 100 medarbejdere, hvor af de 60 sidder i Aars, mens resten er fordelt på kontorer i Aalborg, Odense, på Frederiksberg, Mors og Ærø.


20090824
Så kom der igen fuldt blus under gryderne

Til ære for fotografen greb de fire gæster et køkkenredskab - fra højre er det formanden for forsamlingshuset, Kirsten Baisgaard, afdelingsdirektør i Ravnkilde-afdelingen af Sparekassen Hobro, Jan Knudsen, og privatkunderådgiverne Jette Udengaard og Bente L. Hald. De nystegte fisk skulle senere på dagen serveres for nogle af de skolebørn, der via "godskolemad.dk" får deres frokost fra Ravnkilde Forsamlingshus.

Sparekassen Hobro giver Ravnkilde Forsamlingshus en håndsrækning
Dagligt tændes der op i gaskomfuret i Ravnkilde Forsamlingshus. Køkkenet er nemlig ikke kun i funktion, når der skal tilberedes festmiddage til konfirmationer, bryllupper eller fødselsdage. Nej, hver dag tilbereder forsamlingshuset også friske frokostretter til omkring 100 elever på seks forskellige skoler på egnen.
Derfor var forsamlingshuset ilde stedt, da husets mangeårige komfur begyndte at gøre knuder.
Et nyt, professionelt komfur måtte anskaffes til den nette pris af 35.000 kroner. En ekstraregning, som forsamlingshusets bestyrelse ikke lige netop havde gået og ønsket sig.
Derfor spurgte bestyrelsen, om ikke Sparekassen Hobro kunne tænke sig et give et bidrag til et nyt komfur. Og jo, det kunne sparekassen godt.
Derfor var tre af sparekassens medarbejdere i Ravnkilde afdeling en tidlig morgen på besøg i forsamlingshuset for at for tage det nye komfur i øjesyn sammen med husets formand, Kirsten Baisgaard.
På det tidspunkt havde forsamlingshusets forpagter, Helle Johansen, allerede haft gang i blussene, for nogle af de 100 skolebørn, hun leverer frokost til, skulle senere på dagen sætte tænderne i en friskstegt fiskefilet.
Nu kan der nemlig igen komme fuldt blus under gryder og pander i Ravnkilde Forsamlingshus.
 


20090812
Sparekassen Hobro øger igen sin soliditet

På baggrund af finanskrisen er halvårsresultatet tilfredsstillende

Et halvårsresultat før skat på 9,4 millioner kroner - det var, hvad repræsentantskabet i Sparekassen Hobro tirsdag aften blev præsenteret for.

På baggrund af finanskrisen og den negative påvirkning, som sparekassens deltagelse i Bankpakke 1 belaster halvårsrapporten med, betegner adm. direktør Per Sønderup, Hobro, resultatet som "ikke prangende, men tilfredsstillende".

Bankpakke 1 har kostet Sparekassen Hobro i alt 15,3 millioner kroner i første halvår.

Bedre solvens

Per Sønderup hæfter sig ved, at Sparekassen Hobro i dag fremstår endnu mere solid end for et år siden - trods finanskrisen.

"Vores egenkapital har passeret en milliard, vores indlån er vokset mere end vores udlån, vores solvens er blevet bedre, og vores kernekapitalprocent er steget", påpeger Per Sønderup.

Sparekassens solvens er steget fra 20,1 til 22,0 procent. Lovens krav er 8.

Kernekapitalprocenten er steget fra 20,1 til 20,7. Her er målet 12, sådan som det er defineret i Bankpakke 2. På baggrund af sin store soliditet har Sparekassen Hobro valgt ikke at gå med i Bankpakke 2. 

"Så når de turbulente vinde i samfundsøkonomien en gang vender tilbage til et mere roligt leje, og det gør de jo på et tidspunkt, så er vi klar til at sætte sejlene helt til tops", siger sparekassens direktør.

Basal indtjening intakt

Selv om dette halvårsresultat kun er en fjerdedel af sidste års - nemlig 9,4 millioner kroner før skat mod 41,3 - så er Per Sønderup ikke utilfreds.

"Sparekassens basale indtjening er nemlig intakt", siger han.

Før kursreguleringer, nedskrivninger og skat udgør halvårsresultatet 28 millioner kroner mod 39,7 i 2008.

"Og dengang var der ingen Bankpakke 1 og ingen udgifter til Det Private Beredskab", gør Per Sønderup opmærksom på.

Bankpakke 1 koster dyrt

Sparekassen Hobros provision til Det Private Beredskab forøger sparekassens omkostninger i første halvår af 2009 med 9,1 millioner kroner. Ud over provisionen dækker de deltagende pengeinstitutter også de udgifter, beredskabet har til at holde kunderne i de nødlidende pengeinstitutter skadesløse. Den udgift belaster halvårets nedskrivninger i Sparekassen Hobro med 6,2 millioner kroner.

I alt har Bankpakke 1 således kostet Sparekassen Hobro 15,3 millioner kroner i årets første seks måneder.

"Uden Bankpakke 1 ville vores halvårsresultat før kursreguleringer, nedskrivninger og skat altså kun være få millioner kroner dårligere end i superhalvåret 2008, så i sin kerne er vores forretning stadig sund", fastslår direktøren for Sparekassen Hobro.

Også bestyrelsesformanden var fortrøstningsfuld, da han aflagde halvårsberetning for sparekassens repræsentantskab.

Strategisk fusion

"Første halvår af 2009 bar præg af de omkostninger, der fulgte, da vi pr. 1. januar fusionerede Den Lille Sparekasse i Gjerlev og Galten ind i Sparekassen Hobro," sagde formanden, radiotekniker Hans Jørgen Nielsen.

"Fusionen har forøget sparekassens forretningsomfang, men bidrager endnu ikke positivt til bundlinjen. Det vidste vi godt, da fusionen blev besluttet. Ikke mindst den it-mæssige sammensmeltning har været en dyr affære," sagde formanden.

"Fusionen var et strategisk tiltag, som er med til at give Sparekassen Hobro en størrelse, der vil styrke sparekassen på længere sigt", konkluderede Hans Jørgen Nielsen.

Hovedtal for 1. halvår

 

2009

2008

Netto rente- og gebyrindtægter

113.348

97.529

Kursreguleringer

3.392

- 4.692

Udgifter til personale og administration

77.136

59.015

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.

-21.970

6.336

Resultat af kapitalandele i ass./tilkn. virksomheder

1.477

646

Periodens resultat før skat

9.397

41.336

Periodens resultat efter skat

7.048

31.002

Udlån

3.394.583

3.141.437

Indlån

2.982.551

2.414.520

Egenkapital

1.026.860

960.105

Aktiver i alt

4.982.292

4.263.352

 Nøgletal for 1. halvår

 

       2009

             2008

Solvensprocent

22,0

pct.

20,1

pct.

Kernekapitalprocent

20,7

pct.

20,1

pct.

Halvårets egenkapitalforrentning før skat

0,9

pct.

4,4

pct.

Halvårets egenkapitalforrentning efter skat

0,7

pct.

3,3

pct.

Indtjening pr. omkostningskrone

1,1

kr.

1,8

kr.

Renterisiko

1,1

pct.

2,4

pct.

Valutaposition

4,5

pct.

1,6

pct.

Valutarisiko

0,1

pct.

0,0

pct.

Udlån i forhold til indlån

121,1

pct.

137,5

pct.

Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet

185,7

pct.

102,2

pct.

Summen af store engagementer

12,2

pct.

36,8

pct.

Akkumuleret nedskrivningsprocent

4,2

pct.

3,1

pct.

Halvårets nedskrivningsprocent

0,5

pct.

- 0,1

pct.

Halvårets udlånsvækst

-4,7

pct.

7,3

pct.

Udlån i forhold til egenkapital

 

3,3

 

3,3

 


20090731

Kagemand vandt over damerne

Rafn Heidar Ingolfsson vandt den kagebagningskonkurrence, som Sparekassen Hobro havde arrangeret i anledning af Open by Night. Her er han flankeret af konkurrencens nummer to og tre, Lene Andersen og Sonja Jensen, samt de fire dommere.


Det mandlige køn var klart i undertal i den kagebagningskonkurrence, som Sparekassen Hobro havde arrangeret i forbindelse med Open by Night i fredags.

Men en vinderen var en mand - Rafn Heidar Ingolfsson, som stammer fra Island, men har boet i Hobro i et års tid. Vinderen er udlært kok og arbejder som køkkenchef på Hotel Kronjylland i Randers. I sparekassens kagekonkurrence slog han Lene Andersen og Sonja Jensen, begge fra Hobro, på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Ikke færre end 41 kager, den ene mere kunstfærdigt udført end den anden, blev afleveret til dysten.

Et dommerpanel på fire skulle finde den absolut bedste af alle kagerne, bedømt på både smag og udseende. Dommerne talte to fremtrædende lokalpolitikere, borgmester i Mariagerfjord Kommune H.C. Maarup, og hans politiske modstander Jørgen Pontoppidan, der er tidligere borgmester i Hobro Kommune. Desuden var der faglig ekspertise repræsenteret i panelet, nemlig ved restauratør Karen Vognsgaard, Theater Restauranten, og fhv. bagermester i Kvickly i Hobro, Flemming Andersen.

Bagefter blev kagerne serveret for et lækkersultent publikum. 


20090729

Sparekassen Hobro tæller ned til valg

1. september er sidste frist for kandidatforslag til repræsentantskabet

Tiden nærmer sig for årets valg til repræsentantskabet i Sparekassen Hobro – sparekassens øverste myndighed. Garanter, der ønsker at foreslå en kandidat, skal nu i gang med papirarbejdet.

I år skal der vælges 10 kvinder og mænd til sparekassens 51 medlemmer store repræsentantskab.  Valghandlingen finder sted under årets garantmøder, som holdes over fire aftener i Hobro Idrætscenter 2., 3., 4. og 5. november. Men fristen for at blive kandidat til valget udløber om nogle få uger. Ifølge sparekassens vedtægter skal kandidatforslag være sparekassen i hænde senest 1. september.

Det er repræsentantskabet, der godkender sparekassens vedtægter og regnskaber. En af de væsentlige opgaver, som det siddende repræsentantskab netop har haft, har været at tage stilling til overtagelse af Den Lille Sparekasse, som fandt sted pr. 1. januar i år.

Det er også blandt repræsentantskabets medlemmer, at flertallet i bestyrelsen vælges.

De godt 13.000 garanter i Sparekassen Hobro kan i den kommende tid indsende kandidatforslag. Det er også garanterne, der er valgbare og har stemmeret ved valget. Garanterne har én stemme for hver 1000 kroner, de havde indskudt i garantikapital i sparekassen pr. 1. august i år. Men sparekassen er en demokratisk organisation, hvor ingen kan købe sig til indflydelse, for hver enkelt garant kan maksimalt have 20 stemmer.

Blandt de nuværende repræsentantskabsmedlemmer udløber valgperioden for disse ni:

  • Niels Fomsgaard, Klejtrup (medlem af bestyrelsen)
  • Gunnar L. Hansen, Hobro
  • Birthe Berg Jensen, Rørbæk
  • Jens Jensen, Hobro
  • Hans Christian Jørgensen, Hobro
  • Flemming Kammersgård, Vorning
  • Mogens Kløve-Mogensen, Hobro
  • Svend Madsen, Hobro (medlem af bestyrelsen)
  • Jette Rask, Hobro

De 10, der bliver valgt, tiltræder 1. januar og sidder i fire år. 

[Billedtekst]:

Stemmerne optælles traditionen tro samme aften, som årets sidste garantmøde holdes, så kandidaterne omkring midnat kan få at vide, om de er valgt ind.


 


20090624
Lille Flyttedag i Sparekassen Hobro
 

"Det er denne vej", viser sparekassens administrerende direktør, Per Sønderup. Håndværkerne arbejder på højtryk for at få den nye fløj klar, men en rum tid endnu vil husets indretning og placeringen af sparekassens medarbejdere være midlertidig.

Det meste af den nuværende fløj lukkes for renovering
Der opretholdes et lille kasseekspeditionsområde ud mod Store Torv. Men ellers bliver de eksisterende lokaler i Sparekassen Hobros hovedkontor tømt for ansatte og inventar hen over weekenden den 4.-5. juli.
Mandag morgen den 6. juli træffes medarbejderne ovre i sparekassens nyopførte fløj ud mod Brotorv. Det gælder kunderådgiverne i Privatkundeafdelingen, Erhvervskundeafdelingen, Landbrugskundeafdelingen samt Investering & Pension.
Desuden etablerer sparekassen en kasseekspedition med adgang fra Brotorv.
"Det er vigtigt at understrege, at vores byggeprojekt slet ikke er færdigt. Vi er kun halvvejs", påpeger sparekassens administrerende direktør, Per Sønderup, der kalder flytningen for: "Lille Flyttedag".
"Vi er først klar til Store Flyttedag efter nytår. Så kommer alt på plads med nyt inventar, og derefter glæder vi os til at vise vores nye hovedkontor frem for offentligheden", siger Per Sønderup.
I løbet af det seneste år er en fløj med 3000 nye kvadratmeter skudt op vinkelret på sparekassens eksisterende kompleks.
Nu er byggeriet så langt, at de forskellige kunde- og stabsfunktioner kan flytte ind i den nye fløj. Dermed får håndværkerne plads til at underkaste den gamle fløj en gennemgribende renovering og bygge de to fløje sammen. Bagefter vil hele sparekassens hovedkontor fremstå som en arkitektonisk helhed inde som ude.
Først da flytter de forskellige afdelinger hen på deres permanente pladser. Samtidig bliver de cirka 35 medarbejdere, der i dag er "i eksil" i den tidligere Fakta-bygning i Østergade, genforenet med deres kolleger under ét tag.
Omkring halvdelen af sparekassens næsten 200 ansatte har deres arbejdsplads på hovedkontoret. Den anden halvdel er fordelt på sparekassens 15 afdelinger fra Aalborg i nord til Århus i syd.


20090615

40 år i Sparekassen Hobro

Prokurist Roger Christensen, Elmevej 8 i Hobro, kan onsdag den 1. juli fejre 40 års jubilæum i Sparekassen Hobro.

Roger Christensen var netop fyldt 18 år, da han tiltrådte som sparekasseelev. Han var i nogle år tilknyttet sparekassens filialtjeneste, men kan i dag se tilbage på en årrække som først gruppeleder og siden souschef i sparekassens største afdeling, privatkundeafdelingen på Store Torv i Hobro.

Som supplement til sin sparekasseuddannelse er jubilaren også merkonom i jura.

I kraft af sit mangeårige virke som souschef og kunderådgiver har Roger Christensen en bred kundekontakt og et indgående kendskab, ikke alene til sparekassen, dens kunder og produkter, men også til Hobro og byens befolkning. Dette understøttes af forskellige tillidshverv, han har påtaget sig gennem årene, blandt andet i Hobro Varmeværk, hvor han kan se tilbage på en snes år som medlem af bestyrelsen.



20090610
Nyt medlem af bestyrelsen for Sparekassen Hobro

 
Det nyvalgte medlem af bestyrelsen for Sparekassen Hobro, Steen Mikkelsen, flankeres her af sparekassens adm. direktør Per Sønderup og formand Hans Jørgen Nielsen. Fra sin plads på væggen i bestyrelseslokalet kigger sparekassens stifter i 1851, F.F. Ulrich, med.

Fhv. statsautoriseret revisor Steen Mikkelsen, Mårslet, er netop valgt ind i bestyrelsen for Sparekassen Hobro, der har afdelinger på 15 adresser fra Århus i syd til Aalborg i nord.
Valget fandt sted på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Sparekassen Hobro 9. juni, hvor repræsentantskabet forinden havde godkendt en ændring af sparekassens vedtægter.
Baggrunden er, at Folketinget i 2008 vedtog en lov, der påbyder finansielle virksomheder over en vis størrelse at etablere et revisionsudvalg.
Ifølge reglerne skal revisionsudvalget sammensættes af bestyrelsens medlemmer, og mindst ét medlem af revisionsudvalget skal være uafhængigt af pengeinstituttet og besidde særlige regnskabsmæssige eller revisionsmæssige kvalifikationer.
"Vi mener, at Steen Mikkelsen opfylder lovens krav, og desuden er det vores vurdering, at Steen Mikkelsen vil bidrage aktivt til bestyrelsesarbejdet og sparekassens fortsatte positive udvikling", sagde sparekassens formand, Hans Jørgen Nielsen, da han over for repræsentantskabet motiverede bestyrelsens anbefaling af Steen Mikkelsen som bestyrelsesmedlem og medlem af sparekassens revisionsudvalg.
Steen Mikkelsen har tidligere været revisor for sparekasserne i Gjerlev og Galten, der i år er fusioneret ind i Sparekassen Hobro, samt Djurslands Bank.
 

 

 20091218
Sidste frist for stort fradrag
 
”Allersidste frist for at få det høje fradrag er onsdag den 30. december”, erindrer Sten Gasberg om. Han er en af pensionsspecialisterne i Sparekassen Hobro.

PENSIONSOPSPARING: Skattefordel udhules ved årsskiftet
Man skal ikke sætte penge ind på en pensionsordning for at spare i skat. En pensionsopsparing skal man have for at få en god alderdom.
Men vil man skyde penge ind på en pensionsordning, så kan man lige så godt gøre det i år, hvor det – for sidste gang – kan give et højt fradrag.
Sådan lyder rådet fra Sparekassen Hobro.
”Når skattereformen træder i kraft ved årsskiftet, så forringes værdien af skattefradrag for indskud på en ratepension”, siger Sten Gasberg:
”Så der kan være en pæn gevinst ved at skyde ekstraordinært ind på en pensionsordning inden nytår”, konstaterer pensionsrådgiveren, der samtidig peger på en god grund til at spare op til sin egen pension.
Hvis man skal leve af folkepension alene, er der ikke meget at slå til søren med. En gift eller samlevende folkepensionist modtager p.t. i bedste fald cirka 8000 kroner om måneden … før skat.
”Generelt har danskerne fået flere penge mellem hænderne i 2009, og den private opsparing er øget i løbet af året – så vi kan kun anbefale at skyde noget af opsparingen ind på en pensionsordning i år, så man får det høje skattefradrag”, siger Sten Gasberg.
 


20091214
Lygtebørn fra grøn stue

Grøn stue fra Stoldalen indsendte et billede af to flotte græskarhoveder til Sparekassen Hobro – og vandt.

Stoldal Børnehave vandt sparekassens græskarkonkurrence

Op til Halloween havde Sparekassen Hobro udfordret byens børnehavebørn til en konkurrence på græskarhoveder.

Børnehaverne fik uddelt opskriften på, hvordan man fremstiller et rigtigt (u)hyggeligt græskarhoved, som kan stå og skære lysende grimasser i vintermørket.

De børnehaver, som fulgte opfordringen til at lave et græskarhoved, kunne sende et billede ind til sparekassens afdeling i Adelgade 44 af børnenes kreationer. Og blandt de tilsendte billeder har sparekassen nu udtrukket en vinder.

Vinder blev grøn stue fra Red Barnets Børnehave Stoldal. Forleden var de små ”rummænd” i store flyverdragter på besøg i Sparekassen Hobro i Adelgade for at modtage deres præmier: En lille bamse til hver plus en – i den mørke årstid – fornuftig refleksbrik.

Så blev de også til en slags lygtebørn. 


20091111
Udsolgt til Gammelby
 

Sidste år satte fyrkatspillerne ”Nøddebo Præstegaard” op som juleforestilling på Hobro Theater. I år har de valgt en anden klassiker, ”Jul i Gammelby

Alt udsolgt! Sådan lyder meldingen fra Sparekassen Hobro, to uger før Fyrkatspillet lader tæppet gå til årets juleforestilling på Hobro Theater.

Samtlige 720 sæder, fordelt over fire opførelser, er solgt til ”Jul i Gammelby”. Stykket har premiere lørdag den 28. november og spiller indtil tirsdag den 1. december.

Traditionen med en juleforestilling blev grundlagt af Fyrkatspillet sidste år med opsætningen af klassikeren ”Nøddebo Præstegaard”. Ligesom sidste år er det Sparekassen Hobro, der har spændt det økonomiske sikkerhedsnet ud under forestillingen og har stået for billetsalget.

På scenen har fyrkatspillerne fået megen hjælp fra Aalborg Teater. Herfra kommer også instruktøren, skuespilleren Martin Schwab. Da Aalborg Teater satte ”Jul i Gammelby” op for to år siden, måtte der flere ekstraforestillinger til for at imødekomme efterspørgslen. Flere end 19.000 så ”Jul i Gammelby” i Aalborg.


20091023
Adspredelse til ramte børn
 

Flere pc-spil, en babyalarm og en klapvogn har Hobro Krisecenter kunnet anskaffe takket være en donation fra Sparekassen Hobro. Det populære tv i baggrunden har sparekassen tidligere været med til at sponsere. Markedschef Vagn Agerskov fra sparekassen afleverer her de nye effekter til leder Elly Leegaard (tv.) og pædagog Annemette Bundgaard.

UDSTYR: Tiden kan blive meget lang med mor på krisecenter
”Vores brugere bliver stadig yngre, og deres mænd bliver stadig mere insisterende på at finde dem”.
Sådan lyder det, når den daglige leder, Elly Leegaard, og pædagog Annemette Bundgaard på Hobro Krisecenter gør status.
På centeret er der plads til fire kvinder ad gangen og op til seks børn. Og det er hårdt ramte kvinder, der søger tilflugt her i kortere eller længere tid, efter at de har været udsat for fysisk og psykisk vold eller seksuelle overgreb og trusler. Ofte tør de ikke vise sig uden for krisecenterets mure.
Glad for håndsrækning
Det betyder også, at deres børns verden indsnævres. Derfor har krisecenteret behov for udstyr og legetøj, der kan tjene til adspredelse i hverdagen.
”Krisecentret har et lille budget, så vi er glade, når privatpersoner, virksomheder eller fonde giver os en håndsrækning”, forklarer Elly Leegaard.
Senest har Sparekassen Hobro doneret penge, så centeret har kunnet anskaffe nogle nye pc-spil. Ikke mindst fodboldspillet FIFA 10 har vakt glæde, blandt andet hos en lille dreng, som med stolthed fortæller, at han som coach for AaB allerede har besejret Randers FC.
Desuden har centeret kunnet anskaffe noget mere forældrevenligt babyudstyr, en babyalarm og en klapvogn, ”til en fornuftig pris hos Ønskebørn”, som Annemette Bundgaard formulerer det.
Savner frivillige
De kvinder, der flytter ind på krisecenteret, bor her i gennemsnit halvanden til to måneder, mens de venter på en varig løsning på deres problemer, men gennemsnittet dækker over store variationer.
”Nogle er her kun nogle få timer, mens andre er her i lang tid. Vi har næsten lige taget afsked med en kvinde efter ni måneder”, fortæller Elly Leegaard.
Hun har tre lønnede medarbejdere i sin stab, som netop nu også tæller 40 frivillige. De er med til at bemande centeret 24 timer i døgnet alle ugens dage.
”Men vi kunne godt bruge 15-20 frivillige mere”, siger Elly Leegaard.
Bagsiden ved netdating
På centeret er man begyndt at se et ny type brugere, nemlig kvinder, der er på flugt fra mænd, de har mødt på diverse dating-sider på internettet.
”Mænd, som har en charmerende overflade, men inderst inde har psykopatiske træk og bliver ved med at forfølge kvinden, når hun ikke længere vil have med ham at gøre”, siger Annemette Bundgaard.


20091008
IK Rosendal arrangerer Sparekassen Hobro Cup
 

Både spillere, ledere og forældre i IK Rosendal er klar til at løfte opgaven, når Sparekassen Hobro Cup skal afvikles 6.-8. og 13.-15. november.

For 11. gang inviteres ungdomshold til stort indendørs fodboldstævne i Rosendalhallen
En hær af frivillige hjælpere står klar, når IK Rosendal de to første hele weekender i november slår dørene op til årets store indendørs fodboldstævne, Sparekassen Hobro Cup.
Afviklingen af stævnet, der forventes at få deltagelse af 150 hold, er et fælles og samlende projekt for ledere, forældre og andre, hvis hjerter banker for IK Rosendal.
Formålet med stævnet er at give alle en god sportslig oplevelse, og den indtjening, stævnet giver, går som de tidligere år ubeskåret til klubbens ungdomsafdeling.
Det traditionsrige stævne, der førhen har været kendt som Vision Cup, afvikles i år for 11. gang. I anledning af 10 års jubilæet i 2008 gjorde IK Rosendal op, at der gennem årene er spillet omkring 5000 kampe i Rosendalhallen i forbindelse med stævnet.
Sparekassen Hobro Cup strækker sig over de to weekender den 6.-8. og 13.-15. november. Der spilles i alle årgange mellem U6 og U17. De yngste spiller den første weekend, de ældste den sidste.
IK Rosendal har også fokus på pigefodbolden. Under Sparekassen Hobro Cup spilles der i alle pigerækker, og klubben opfordrer alle pigehold til at deltage i stævnet.
Tilmelding foregår via www.sparekassenhobrocup.dk, og der er åbent for tilmelding indtil 20. oktober.

 


20090930
29 bejlere til 10 pladser    Se listen her
Klar til repræsentantskabsvalg i Sparekassen Hobro

Ikke færre end 29 kandidater bejler til 10 ledige pladser, når garanterne i Sparekassen Hobro til november vælger nye medlemmer til sparekassens repræsentantskab.
Repræsentantskabet er sparekassens øverste myndighed, som blandt sine medlemmer vælger flertallet i sparekassens bestyrelse. Desuden er det repræsentantskabet, som godkender sparekassens årsrapport og har beføjelserne til at ændre sparekassens vedtægter.
Godkender fusioner
En anden nøglerolle er at tage stilling til eventuelle sammenlægninger med andre pengeinstitutter. Derfor har det siddende repræsentantskab været samlet til flere ekstraordinære møder i det seneste års tid i forbindelse med, at Den Lille Sparekasse i Galten og Gjerlev blev optaget i “familien” Sparekassen Hobro pr. 1. januar i år.
De 10 kandidater, der vælges, får sæde i repræsentantskabet de næste fire år. Der er årlige valg til repræsentantskabet, så hvert år er omkring en fjerdedel af de 51 medlemmer på valg.
Fire garantmøder i år
Valghandlingen finder sted på årets garantmøder, der holdes i Hobro Idrætscenter fire aftener fra den 2. til den 5. november. Op imod 4000 garanter kan forventes at deltage i årets garantmøder, men vælgerne kan også på forhånd stemme pr. brev i en af sparekassens 15 ekspederende afdelinger fra Århus i syd til Aalborg i nord.
Sparekassens vedtægter tager højde for, at alle de geografiske områder, som Sparekassen Hobro dækker, er sikret repræsentation i sparekassens øverste myndighed.
Vælgerne er de myndige blandt Sparekassen Hobros godt 13.000 garanter. De har én stemme for hver 1000 kroner, de har indskudt i garantikapital. Hver enkelt garant kan dog maksimalt have 20 stemmer.
Kandidatlisten udsendes sammen med indbydelsen til garantmøderne 5. oktober, så garanterne har god tid til at bestemme sig for, hvilken kandidat de vil stemme på.
 


20090826
Stribevis af præmier

Kirsten Jensen iført sin gevinst, landsholdstrøjen, og Annelise Chor fik deres præmier overrakt af landbrugskundechef Finn E. Sørensen fra Sparekassen Hobro.
Privatkunderådgiver Hanne Lange overrakte Open by Night præmier til Emmy Borup, der vandt en middag for to på Theater Restauranten, til Nicolai & Anne Aaar Nielsen, der havde datteren Klara med, og til Lilly Ramvold & Peter Nielsen.
Kirsten Jensen formåede, hvad mange fodboldtossede drenge ikke kunne; at lempe bolden igennem et af de små huller i det særlige fodboldmål, som Sparekassen Hobro havde sat op ved sin stand på Hobro Dyrskue.

Vindere af sparekassens konkurrencer
Der var en gang, da Kirsten gik til fodbold. Men det varede kun nogle få måneder. Ikke desto mindre formåede Kirsten noget, som mange fodboldtossede drenge ikke kunne: Under Hobro Dyrskue ramte hun plet i det særlige fodboldmål, som Sparekassen Hobro havde sat op ved sin stand på dyrskuet.
Kirsten Vigh Jensen fra Astrup var ikke alene dygtig. Hun var også heldig. Blandt de få, der formåede at score, trak sparekassen lod om en vaskeægte DBU-fodboldtrøje, og det vindende lod tilhørte altså Kirsten.
Ud over fodboldkonkurrencen havde sparekassen også en gættekonkurrence med på dyrskuet, og den vandt Annelise Chor, som blev præmieret med en middag for to på Café Kaj.
Ugen efter dyrskuet var der Open by Night i Hobro. Også her stillede sparekassen op med en spørgekonkurrence, hvori det gjaldt om, at identificere de fire dommere, der afgjorde sparekassens kagebagningskonkurrence.
Førstepræmien var en middag for to på Theater restauranten, og den gik til Emmy Borup.
Anden- og tredjepræmien var gavekurve fra Hobro Vinhandel, og de tilfaldt henholdsvis Nicolai & Anne Aaar Nielsen og Lilly Ramvold & Peter Nielsen.
 


20090821
Så bliver det atter jul på Hobro Theater
 

Ligesom sidste år vil det vrimle med nissebørn på scenen. Disse eksemplarer var "udlånt" af Wiegårdens Børnehave, da formand Jytte Frederiksen, Fyrkatspillet, og markedschef Vagn Agerskov, Sparekassen Hobro, beseglede aftalen om, at sparekassen igen i år er hovedsponsor for juleforestillingen på Hobro Theater.

Fyrkatspillerne inviterer til "Jul i Gammelby"
"Vi er utroligt glade for, at alt er faldet på plads, så vi igen i år kan slå dørene op til en juleforestilling på Hobro Theater."
Sådan siger formanden for Fyrkatspillet, Jytte Frederiksen, der samtidig afslører, at det er "Jul i Gammelby", der er på plakaten i år.
Sidste år besluttede aktivisterne bag det berømte Fyrkatspil, at de ville skabe en ny tradition i Hobro. Efter mere end 20 år med sommerspil på den 1000 år gamle vikingeborg skabte de for første gang også en juleforestilling på det 100 år gamle Hobro Theater.
Det økonomiske grundlag blev sikret af Sparekassen Hobro.
"Nøddebo Præstegaard" blev en overvældende succes med fire totalt udsolgte forestillinger. Over 700 tilskuere så Nikolaj og hans brødre indtage pastor Blichers præstegård i Nøddebo.
I år er valget så faldet på en anden klassiker, ”Jul i Gammelby”. Historien om borgmesteren i Gammelby, der slet ikke kan komme i julestemning, blev folkeeje som populær tv-julekalender første gang i 1979 - ikke mindst på grund af de sprælske drillenisser.
I 2007 blev forestillingen sat op på Aalborg Teater. Det blev teatrets fjerdestørste publikumstræffer nogen sinde med flere end 19.000 solgte billetter fordelt over 42 forestillinger.
Netop fra Aalborg Teater kommer også instruktøren af årets juleforestilling i Hobro. Det er skuespilleren Martin Schwab.
I Hobro bliver der som i fjor fire juleforestillinger fra 28. november til 1. december. Ligesom sidste år er det Sparekassen Hobro, der har spændt det økonomiske sikkerhedsnet ud under forestillingen. Ligesom sidste år tilbyder Theater Restauranten en julebuffet i forbindelse med de fire forestillinger. Og ligesom sidste år opnår GarantPlus kunder i Sparekassen Hobro rabat på såvel teaterbillet som buffet.
Rollerne er endnu ikke besat. Der er casting til "Jul i Gammelby" tirsdag den 1. september.
"Så må vi håbe, at rollerne bliver fordelt lige så fremragende, som de gjorde til Nøddebo Præstegaard i 2008", siger Jytte Frederiksen.

 


20090802

Fra New Zealand til Gjerlev

Jesper Hüttel - ny afdelingsdirektør i Sparekassen Hobro i Gjerlev.


Jesper Hüttel er pr. 1. august ansat som afdelingsdirektør i Sparekassen Hobros afdeling i Gjerlev.
Den 45-årige Jesper Hüttel er netop vendt hjem efter et år i udlandet sammen med sin ægtefælle og deres tre teenage-børn. Han er født og opvokset i Randers og har et stort lokalkendskab til hele egnen og dermed også Gjerlev-området.
Den nye afdelingsdirektør har stor erfaring både som leder og med rådgivning af såvel erhvervs- som privatkunder. Han har beklædt lignende stillinger i Sparekassen Kronjylland i Fårup, Dronningborg og senest Bjerringbro.
Jesper Hüttel har en bred og alsidig uddannelse bag sig og har blandt andet bestået finanssektorens grundlæggende og videregående uddannelser. Dertil kommer forskellige lederkurser. Desuden er han statsautoriseret ejendomsmægler samt valuar.
Sparekassen Hobro markerer tiltrædelsen med en reception i Gjerlev afdeling torsdag den 13. august kl. 14-17.

 


20090722

25 år i Sparekassen Hobro

Boligmedarbejder Lisbeth Stensgaard, Søndertoften 1, Hobro, kan lørdag den 1. august fejre 25 års jubilæum i Sparekassen Hobro.

Lisbeth Stensgaard tiltrådte som elev i sparekassen i 1984, efter at hun havde taget den 3-årige HH fra Viborg Handelsskole. I sin elevtid gjorde hun tjeneste i flere af sparekassens filialer og på hovedkontoret, hvor hun fortsatte som privatkunderådgiver, indtil hun i 1990 skiftede til sin nuværende funktion i sparekassens boliggruppe.

Sideløbende har jubilaren gennemgået den toårige finansskole, en række enkeltfag på merkonom-uddannelsen og kurser inden for boligrådgivning.

Boliggruppen er en central servicefunktion for medarbejderne i sparekassen og dens 15 filialer. Gruppen håndterer sagsforløbet i forbindelse med sparekassekundernes køb og salg af fast ejendom og konverteringer af realkreditlån, og det er betegnende for Lisbeth Stensgaards tilgang til sit arbejde, at hun i januar blev udnævnt til Månedens Kollega i Sparekassen Hobro efter indstilling fra tilfredse "kunder" i afdelingsnettet.

Den 44-årige jubilar har hele sit liv været aktiv idrætsudøver. For tiden ror hun kajak på Mariager Fjord, er morgensvømmer og medlem af løbeklubben Fjordløberne i Hobro.


20090615

40 år i Sparekassen Hobro

Privatkundemedarbejder Inge Vinther Sørensen, Aadiget 18, Aalestrup, kan onsdag den 1. juli fejre 40 års jubilæum i Sparekassen Hobro.

Efter sin elevtid gjorde Inge V. Sørensen i nogle år tjeneste i sparekassens afdeling i Vorning, men kan i dag se tilbage på en årrække som kundemedarbejder i sparekassens største afdeling, privatkundeafdelingen på Store Torv i Hobro.

Som supplement til sin sparekasseuddannelse er jubilaren også merkonom i finansiering.

I Sparekassen Hobro har Inge Sørensen to arbejdsopgaver, som ligger lidt ud over det sædvanlige.

Dels er hun tilknyttet personalebanken, hvor hun behandler sine kollegers økonomiske mellemværender med sparekassen. Dels er hun sparekassens kort-ekspert. Det betyder, at det er Inge Sørensen, der med venlig myndighed er problemknuseren, hvis en kunde står i Langtbortistan og har knas med sit Visa-kort eller MasterCard.


20090423
Dyrene rykker ind på Store Torv
 

Traditionen tro vil det myldre med folk og fæ i alle størrelser på Store Torv under sommerens første Open by Night i Hobro.

Sparekassen og landbruget disker op ved Open by Night

Det er efterhånden en tradition, at Store Torv omdannes til et mindre landbrug under sommerens første Open by Night i Hobro. Også i år er Sparekassen Hobro gået sammen med landbrugets organisationer om at fylde torvet med dyr, smagsprøver og konkurrencer for børn og voksne.

Men det er en tradition med fornyelser, når landbruget fredag den 1. maj kommer til byen med køer, heste, grise, får og andre dyr.

Sparekassen Hobro står bag en konkurrence for børn med en god kastearm. Det gælder om med en bold at skyde nogle stakkels ofre ned af en pind, så de dumper ned i et bassin med vand. Ofrene er unge "frivillige", som sparekassen har udpeget.

Smagsprøver

Traditionen tro bliver der rig mulighed for at smage på de produkter, der er resultatet af landmændenes anstrengelser.

4H har en stand, hvor Vebbestrup 4H-klub står for pandekage-bagning over bål og bolsje-kogning.

Familie og Samfund tager fat i fuldkornskampagnen ”Fuldkorn hjælper til et sundere liv” og tilbyder smagsprøver på fuldkornsboller og rugbrøds-bidder med ost.

Sidst, men ikke mindst tænder Sparekassens medarbejdere op i grillen og serverer en mundsmag på lækkert oksekød og pølser med et glas vin eller saftevand til.

Mød en landmand

Men arrangementet handler ikke alene om at smage.

Bag det hele ligger et ønske fra landbruget om at komme i dialog med forbrugerne om, hvordan fødevarer bliver til, og hvordan dyrene har det.

”Selv om rigtigt mange landbrug er åbne og står parat til at modtage besøg af skoleklasser, beboerforeninger og virksomheder, så møder de fleste forbrugere kun landmanden ved et af byarrangementerne. Derfor er det ret vigtigt, at vi er til stede og med dialog får udryddet nogle af de fordomme, der findes om vores erhverv”, siger Niels Chr. Bisgaard, som er en af de landmænd, man kan møde til Open by Night i Hobro.

Ekskrement-konkurrence

Også Hobro LandboUngdom møder op med en noget usædvanlig konkurrence:

"Alle, der har med dyr at gøre, ved, at der også er visse efterladenskaber. De fleste har set en hundelort, men ved du, hvordan en griselort ser ud? Kom og deltag i konkurrencen om at gætte, hvilke dyr der har leveret en lort til samlingen", opfordrer informationschef i Åbent Landbrug, Mogens Rasmussen.

 

 
 

20090302 Administrationschef Kjeld Nielsens 40 års jubilæum i Sparekassen Hobro i billeder

 
 

20090219
40 år i Sparekassen Hobro


Administrationschef Kjeld Nielsen har søndag den 1. marts været ansat i Sparekassen Hobro i 40 år.

I sit jubilæumsår står 62-årige Kjeld Nielsen i spidsen for karrierens mest omfattende projekt, nemlig den 3000 kvadratmeter store udvidelse af sparekassens hovedkontor midt i Hobro.

Vækst har nemlig kendetegnet de 40 år, hvor Kjeld Nielsen har arbejdet for Sparekassen Hobro. På sin første arbejdsdag i 1969 blev han budt velkommen af 23 kollegaer. Ved hans jubilæum kan nær ved 200 kollegaer ønske ham tillykke.

Jubilaren har haft en central rolle i sparekassens stadige udvikling, siden han, efter nogle år i sparekassens forskellige filialer, i 1976 kom til administrationsafdelingen, som dengang var ansvarlig for regnskab, ejendomme og indkøb.

Fra 1983 til 2004 var Kjeld Nielsen også edb-ansvarlig. Han har været medlem af sparekassens ledergruppe i de seneste 15 år og er nu formand for sikkerhedsudvalget og medlem af samarbejdsudvalget.

Som administrationschef har Kjeld Nielsen været primus motor i anskaffelse, udvidelse eller renovering af sparekassens afdelinger i Mariager (1987), Adelgade 44 (1983 og 2008), Store Torv (1988 og 1998), Aalborg (2000), Viby (2001), Hadsund (2004), Århus City (2006) og Klejtrup (2008). Kronen på værket bliver indvielsen af det nye hovedkontor i 2009.

Heller ikke i fritiden kan Kjeld Nielsen undvære byggeri. Han og hustruen Ketty har siden 1969 boet i Klejtrup, hvor de i 2003 byggede nyt hus. Det blev købt som et råhus, og så klarede de selv alt det indvendige arbejde.

Kjeld Nielsen har i alle årene været en aktiv deltager i livet Klejtrup, hvor han har siddet i bestyrelsen for stort set alle byens foreninger. I dag er han med i grundejerforeningen og Lokalhistorisk Forening.

Jubilæet markeres med en reception i Sparekassen Hobro mandag den 2. marts kl. 12-15.
 

 
 
20090109
Sparekassefusion vedtaget
 

”Både forretningsmæssigt og geografisk passer Den Lille Sparekasse utroligt godt til Sparekassen Hobro”, siger administrerende direktør i Sparekassen Hobro, Per Sønderup, om fusionen.

Sparekassen Hobro overtager Den Lille Sparekasse med virkning fra 1. januar
Den Lille Sparekasse fusioneres ind i Sparekassen Hobro. Det er en kendsgerning, efter at begge sparekassers repræsentantskaber torsdag den 8. januar godkendte sammenlægningen.
Efter fusionen har Sparekassen Hobro tæt på 200 medarbejdere, hvoraf halvdelen arbejder på hovedkontoret i Hobro, mens den anden halvdel er fordelt på 13 afdelinger fra Aalborg i nord til Viby i syd.
Fusionen får virkning fra 1. januar 2009.
Den Lille Sparekasse er i forvejen resultatet af en fusion i 2007 mellem Gjerlev-Enslev Sparekasse nord for Randers og Galten Sparekasse vest for Århus.
Passer perfekt
”Både forretningsmæssigt og geografisk passer Den Lille Sparekasse utroligt godt til Sparekassen Hobro”, siger administrerende direktør i Sparekassen Hobro, Per Sønderup, om fusionen.
”Som sparekasser ligner vi hinanden i værdigrundlag og forretningsfilosof. Og geografisk set har Sparekassen Hobro i forvejen afdelinger i Mariager og Hadsund, så her passer Gjerlev perfekt ind. I Århus har vi afdelinger både i City og Viby, så her matcher en ny afdeling i Galten fint,” forklarer Per Sønderup.
Fremadrettet beslutning
Ved fusionen indtræder Per Skaadegaard i direktionen. Per Skaadegaard, der hidtil har været sparekassedirektør i Gjerlev, vil fortsat have ansvaret for afdelingen i Gjerlev.
Per Skaadegaard er glad for fusionen:
”Selv om vi blev større med fusionen i 2007, var vi igen ved at blive for små. Pengeinstitutterne pålægges stadig flere byrder, som det er tungt at løfte. Derfor glæder vi os over at komme i familie med Sparekassen Hobro, som har de nødvendige stabsafdelinger og eksperter til at løfte byrderne – til støtte for vores kundevendte medarbejdere og dermed også til glæde for vores kunder”, siger Per Skaadegaard og tilføjer:
”Fusionen er et fremadrettet tiltag, der sikrer vores fremtidige vækst og udvikling.”
Medarbejdere fortsætter
Per Hvid Jensen, der i dag er sparekassedirektør i Galten, fortsætter som afdelingsdirektør i Galten.
Fusionen medfører ingen afskedigelser blandt de 32 medarbejdere i Den Lille Sparekasse.
”De fleste fortsætter på samme poster som hidtil, men enkelte bliver omplaceret. Det gælder specifikt medarbejderne i Boligbutikkerne, som vi afvikler”, oplyser Per Sønderup.
Nøgletal
Sparekassens direktør står i spidsen for et af landets mest solide pengeinstitutter. Ved udgangen af september 2008 havde Sparekassen Hobro en solvens på 21,9 procent, hvor lovens krav er 8.
 


2009-01-13
Udflyttersparekasse
 

Sparekassens midlertidige ekspeditionslokale på Store Torv skal fungere frem til marts.


SPAREKASSEN HOBRO: Udvidelse går ind i sin slutfase
Siden 1884 har Sparekassen Hobro taget imod sine kunder i den klassiske bygning, som sparekassen dengang lod opføre på byens centrale plads, Store Torv.

Nu flytter ekspeditionen ud. I hvert fald for en stund. Frem til begyndelsen af marts foregår betjeningen af sparekassens strøgkunder i en pavillon, der netop er stillet op på Store Torv.

Den midlertidige lukning af den bygning, der står som et symbol på Sparekassen Hobro, hænger sammen med den udvidelse af sparekassens hovedkvarter, som nu hastigt nærmer sig sin færdiggørelse.

”Håndværkerne skal i de næste måneder have ro til at modernisere sparekassens gamle kompleks og føje det sammen med den nyopførte fløj”, forklarer sparekassens administrerende direktør, Per Sønderup.

Derfor har sparekassen skabt mulighed for kassebetjening i midlertidige rammer.

”Kunder med andre ærinder end kassebetjening er vi i de næste måneder nødt til at henvise til vores nye indgang ud mod Brotorv – hvor der i øvrigt også er en kasse”, oplyser direktøren.

Per Sønderup glæder sig til marts, når sparekassen igen kan slå dørene op, ikke alene til sparekassens historiske bygning på Store Torv, men til hele det nye, sammenhængende hovedkvarter, der nu er mere end dobbelt så stort, som før byggeriet gik i gang for halvandet år siden.

”Nogle ting bliver måske lidt mere besværlige i pavillonerne på Store Torv, men vi håber, kunderne accepterer bøvlet i samme pionerånd, som præger sparekassens medarbejdere”, siger Per Sønderup.